Er tests brugbare?

Tilbage i 1999 fik jeg som ungdomscykelrytter udført min første fysiske test på en stationær Monark ergometercykel på Trænerskolen i Aalborg under kyndig vejledning af idrætsfysiolog Dag Stormark.
Belastningen blev løbende justeret, og laktatproduktionen blev målt i blodet via et lille prik i fingeren. Resultatet var en kurve, som relaterede til watt, puls og laktat der kunne indikere form og træningsområder.
Testen blev gentaget med 8-10 ugers mellemrum for evaluering af træning og justering af træningsniveauer. År senere fik jeg gentaget samme procedure på Team Danmarks testcenter i Odense. På daværende tidspunkt var jeg begyndt at kunne gøre mig gældende i den danske A-klasse, men testresultaterne stemte ikke overens med mine præstationer på landevejen.
På testcyklen underpræsterede jeg markant i forhold til de poweroutputs, som jeg havde under løb og træning i samme periode. En del af forklaringen kunne være kalibreringen af powermeteret (jeg brugte dog selv SRM som på ergometercyklen), og en anden kunne være en begrænsning i respiration som følge af ”masken” jeg havde på til måling af iltoptag. Resultaterne var frustrerende og ikke særligt anvendelige i den daglige træning efterfølgende. At træde på en stationær cykel med en anden sadel og styr samt upræcise cykelindstillinger har også påvirket resultatet negativt.

Efteråret 2006

I efteråret 2006 mødte jeg for første gang Dr. Michele Ferrari på Mallorca for at få udført en test sammen med andre af hans klienter. Han introducerede mig til, hvad han kaldte en 1k test – den samme kilometer på Sa Calobra stigningen blev gentaget 5-6 gange med stigende poweroutput. Efter hver gentagelse blev der noteret watt, puls og laktat. Resultaterne af testen stemte overens med mine data fra løb og træning, og bekræftede begrænsningen af tests foretaget i et laboratorium. Jeg gentog de samme tests på Teide, Tenerife, i årene 2008-2012 med stor succes.

I 2013 startede jeg med at træne cykelryttere på forskellige niveauer, med brug af den viden og erfaring jeg havde tilegnet mig gennem årene som aktiv. Men forskellene mellem tests udført på en testcykel eller hometrainer sammenlignet med tests fra landevejen var stadig et mysterium. Forskelle på 10-15% i poweroutput ved threshold var ikke unormalt, og individuelt har jeg registreret endnu større udsving, som muligvis også kan skyldes daglige variationer. Et emne som kun få gange er demonstreret i moderne studier, men ofte er blevet registreret blandt topryttere. Gennem tiden har jeg udført og sammenlignet forskellige tests fra cykelryttere på alle niveauer og arbejdet med at raffinere testmetoden med det formål at gøre resultaterne fra en test udført indenfor til en reel indikation af performance på landvejen eller MTB. Efter års erfaring har jeg fundet frem til, at følgende kriterier skal opfyldes, hvis en test (udført indenfor) skal være brugbar:

• Testen skal udføres på egen cykel med eget powermeter (hvis man har).
• 30-40 min. opvarmning er ideel.
• Testprotokollen skal være individuelt tilpasset efter niveau mht. watt-belastning.
• Varigheden af hvert trin i testen bør variere ift. om testen køres indenfor eller på vejen.
• Det skal være muligt at træde stående undervejs.

I dag foretager jeg både test på landevejen og indenfor på en indoortrainer (Elite) med en differenceret testprotokol og sammenlignelige samt brugbare testresultater. Testen er effektiv i forhold til at evaluere træningen, udarbejde træningsniveauer samt at give en indikation af individuelle karakteristika. Hvordan man bruger testen optimalt i sin træning er en anden historie…