Anvendelighed af tests

En korrekt udført test kan, som tidligere beskrevet, være et glimrende redskab i forhold til udarbejdelse af træningsniveauer og evaluering af form. Men tests kan desuden være anvendelige i forhold til prioritering af forskellige træningsområder.

FTP

FTP (functional threshold power) er en simpel test, der kun kræver et powermeter på cyklen. Testen indikerer, hvilket power output atleten er i stand til at holde i 60 min. De fleste vælger at teste sig selv i 20 min. og trække 3-7% fra det gennemsnitlige power output. Derved opnår man et estimat for FTP niveauet, og der kan derefter udarbejdes træningsniveauer efter følgende formel:

Let – grundtræning. 60-80% FTP.
Medium – træning af stofskifte. 80-90% FTP.
AT – træning omkring anaerob tærskel. 90-100% FTP.

Personligt bruger jeg 20 min. tests på mine ryttere for løbende kalibrering af træningsniveauer og evaluering af treshold power, da testen er nem at implementere i den daglige træning på landevejen. Vær opmærksom på, at testen kræver en vis erfaring mht. at kunne presse sig selv 100% og disponere optimalt over de 20 min. Desuden kræver testen at atleten er motiveret. Et mindre godt resultat, som skyldes manglende motivation, er dog altid brugbar viden fra en træners synspunkt. Jeg anbefaler at testen køres på samme strækning for bedre evaluering, og jeg fraråder at gennemføre testen i ekstreme vejrforhold. Hvis testen køres på en stigning vil power outputtet typisk være 5% højere sammenlignet hvis testen blev kørt på flad vej.
2 “all out” tests på samme træningspas med 3 timers træning imellem kan være effektivt i forhold til evaluering af atletens udholdenhed. Jo mindre fald i power output, jo bedre trænet udholdenhed.
Tests for maksimal power i fx 1, 2 eller 5 min. er også brugbare i en træningsblok, hvor disse anaerobe kapaciteter trænes specifikt.

LAKTATTEST

Laktattests er ligesom FTP-tests effektive i forhold til udarbejdelse af træningsniveauer og evaluering af træningen. I modsætning til FTP-testen stiller laktattesten ikke de samme krav til atletens motivation eller evne til at disponere.
Testen er specielt brugbar i forhold til at kunne evaluere på flere (aerobe) parametre, og giver desuden en klar indikation af atletens karakteristika, som kan bruges i planlægning af træning. Atleter med en større anaerob kapacitet bør træne denne i et større omfang end en atlet, som er mere udholdenhedspræget – medmindre man ønsker en ændring i karaktertræk som atlet. Fx en ”puncheur” der ofte går ”sukkerkold” og derfor ønsker en bedre udholdenhed.
Ved intensiteter omkring treshold og opefter kommer 100% af den brugte energi fra kulhydrat (CHO), hvilket betyder, at CHO er en forudsætning for høj intensitet. Hvis udholdenheden ikke er trænet tilstrækkeligt, vil CHO-lagrene tømmes for hurtigt, og et drastisk fald i performance vil ske efter typisk 2-3 timer på cyklen. Et fænomen som ikke er sjældent inden for cykelsport.
Efter mange års erfaring med denne testmetode kan jeg bekræfte vigtigheden og anvendeligheden af at måle den “anaerobe tærskel”, ligesom det efter min opfattelse, er den test som relaterer mest til cykelrytteres performance på landevejen.

LIDT HISTORIE

I november måned sidste år startede et nyt samarbejde op med en dansk cykelrytter. Hans potentiale opad var enormt med værdier højere end 6,0 w/kg. ved treshold, hvilket burde gøre ham til en af verdens bedste U23-ryttere opad. Men i stedet manglede han kræfter i løbenes sidste tredjedel, og derved udeblev de ønskede resultater.
Under vores første test registrerede jeg (ved lave intensiteter) høje koncentrationer af laktat pga. stort forbrug af CHO, hvilket over tid betød en for hurtig tømning af CHO-lagrene. Ved medium intensitet kom næsten al energien fra CHO. Det stod mig klart, at hans udholdenhed ikke var trænet tilstrækkeligt, og derved ville dette være et logisk fokusområde for hans forberedelse, inden træning med højere intensitet skulle påbegyndes.
Hans talent og hårde arbejde kombineret med de rigtige beslutninger og træning i den korrekte mængde var afgørende for, at han i 2018 prøver kræfter på cykelsportens allerhøjeste niveau. Erfaringen minder mig om vigtigheden af at kunne se “det store billede”…